Kalender

maj
5
fre
Livemusik: Yakox & Kristian Noe
maj 5 kl. 7:00 pm
Livemusik: Yakox & Kristian Noe

Yakox & Kristian Noe byder dig indenfor i en særlig sammensværgelse af folkelige og funklende eventyr – og ud på en hjertelig rumrejse dybt ind i deres respektive og fælles musikalske universer.

Musikken er original og hjemmebrygget og vil blive fremført så safterne suser af glad og god kosmisk energi. Åbn dit sind og dine øregange, og lad dit indre barn forundres og forkæles af fyndige fraser og salig hjertensfryd. Velmødt.

 
maj
12
fre
Infinite and eternal Love and bliss – Satsang Cafe Gaya, 1. sal
maj 12 kl. 7:00 pm – 9:00 pm

Infinite and eternal Love and bliss

Satsang med Swami Kurunandha fra Bhakti Marga

Vi mennesker har mange ønsker for vores liv. Vi er konstant på jagt i den ydre verden for at opfylde dem. Men hvad gemmer der sig bag det ydre? Er vores ønsker i virkeligheden et udtryk for en dybere indre længsel?

Hvordan kan vi opnå vores mål? I satsangen vil Swami Kurunandha belyse vores spirituelle liv, hvad vi kan gøre, samt hvilke værktøjer vi har til rådighed, når vi ønsker at finde frem til vores dybeste ønsker.

Swami VishwaKurunandhanananda er 49 år og mødte sin Satguru Paramahamsa Sri Swami Vishwananda i 1998. Han gav herefter afkald på sine virksomheder for at hellige sig sit spirituelle liv. I dag er han en af Mesterens 12 direkte repræsentanter. Swami Kuru­nandha er en kapa­citet med stor viden om spiritu­el­le em­ner.

Kom og hør et levende og inspirerende fore­drag på et letforståeligt engelsk.

Tilmelding nødvendig – Seneste tilmelding 11. maj 2017.

Kan ske ved

telefon 51 27 44 12 eller 51 90 11 67 eller info@bhaktimarga.dk

www.bhaktimarga.dk

Læs mere Program 12-14 May 2017 DA

maj
16
tirs
Meditation med Mestrene V3.0 – En kanaliseringsaften med Dennis Søndergaard Cafe Gaya, 1. sal
maj 16 kl. 7:00 pm – 9:30 pm

En meditationsaften V3

How to find Infiniti and eternal Love and bliss

Meditation med Mestrene V3.0 – En kanaliseringsaften med Dennis Søndergaard

Merlin gruppen indleder denne aften med en intro omkring magien ved at være hel.
Barmhjertighedens gudinde Quan Yin vil guide os i:

  • Dybe vejrtrækninger, dybe valg
  • Spændte vejrtrækninger, spændte valg
  • Hvordan vi slapper af.

Til slut kommer ærkeenglen Rafael igennem og guider i kraften til selvhealing/kærlighed.

Pris 150,00 kr, betales ved indgang.
Tilmelding på FB under arrangementer, ved fremmøde eller til Malene på mkrelite@gmail.dk

maj
19
fre
Livemusik: Karsten Olesen
maj 19 kl. 7:00 pm
Livemusik: Karsten Olesen

Hvad skete der egentlig, da Einstein opfandt relativitetsterorien? Og husker du dengang, da Arm- strong var første mand på månen?

Karsten Olesen fra Århus, der lige er udkommet med albummet ”Ikke Bange Mere”, præsenterer en stribe personlige sange fra denne. Sange der musikalsk bevæger sig fra smuk folkrock og ind i en `Tom Waits-dampende` industriel smeltedigel. Hvor der bliver nittet og banket, som på et stål-værk fra det forrige århundrede i et billedrigt og personligt tekstunivers.

Solo på scènen optræder Karsten Olesen med sang, guitar og mundharpe, der rytmisk underbygges af stortromme.

Sange fra albummet kan høres på:

https://www.facebook.com/elevatormandalbum/videos?ref=page_internal

Karsten Olesen (f. 1960) er musiker og sangskriver. Han startede som gademusikant og har siden spillet rundt i Europa samt i Danmark på cafèer, kulturhuse, festivaler og spillesteder. Her har man kunnet opleve ham: som solist, som frontfigur i orkestret Poor Billy, eller som den ene halvdel af sangskriver-duoen Kamp Olesen.

”Jeg har aldrig hørt nogen, der spændte så vellykket over så mange forskelligartede instrumenter.”
Allan E. Petersen (rootszone.dk)

”God plade, som glimrer ved sin solide produktion og rustikke lyd – og naturligvis de udmærkede danske tekster, der har et element af uudgrundelighed samtidig med, at der tydeligvis er personlige sager på spil” Espen Strunk, forfatter og rockjournalist

Kontaktinformationer: Tlf. +45 50 908 252 /
Mail: karstenolesen53@gmail.com

www.facebook.com/elevatormandalbum

www.youtube.com/user/KarstenoThe

maj
20
lør
Krop, Kontakt, Sind og Seksualitet – Kvindeworkshop Cafe Gaya, 1. sal
maj 20 kl. 10:00 am – 4:30 pm

Kvindeworkshop

Jeg har lyst til at invitere igen ♥
Krop, Kontakt, Sind og Seksualitet

Vi bevæger kroppen, sindet og følelserne og sanseligheden gennem forskellige oplæg, øvelser og samtale, dans og stilletid.
Vi undersøger og iagttager. Vi bedømmer ikke (eller vi iagttager, når vi gør).

Jeg vil gerne invitere dig til at undersøge:

– Dit ja og nej. For at kunne sige ja (til hengivelsen) skal jeg kunne sige nej.

– Indre lederskab: Om at mærke og være i kontakt med mig selv. Og med andre.

– Lyst: hvordan har jeg det med lyst? Hvad er det for en størrelse?

Jeg glæder mig til en dag med god tid. 6½ timer inklusiv en pause, hvor vi undersøger og kontakter os selv i samværet med hinanden. Hvor vi har tid til at gå i dybden med nogle af de områder, jeg selv er optaget af.

I et kærligt og omsorgsfuldt rum bliver det muligt at åbne op for de sider af dig selv, som ofte ikke får plads. At være sanseligt og refleksivt tilstede i dit eget liv.

Det vil jeg gerne invitere dig ind i.

Jørn Uhrenholt (www.tantramassageaarhus.net) deltager over middag med et oplæg om ”At sige ja og sige nej”, (cirka en time). Det vil danne udgangspunkt for nogle øvelser i den sidste del af workshoppen.

Tid: Lørdag d. 20.maj kl. 10.00-16.30

Sted: Lokalet over Cafe Gaya, Vestergade 43, Århus C

Pris: 500,- pr. person (begrænset deltagerantal)

Du kan læse mere om min baggrund på www.trinedupont.dk og du er selvfølgelig velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål (trinedupont70@gmail.com91548295)
Tilmelding via billetto eller skriv en mail til mig senest 15. maj 2017

Ved afmelding senere end en uge før workshop tilbagebetales det halve beløb.

Kærlig hilsen Trine

Læs om oplevelser fra sidste workshop på min hjemmeside www.trinedupont.dk eller FB side.
Du er meget velkommen, hvis du synes, det lyder som noget for dig ♥
Tilmelding på Billetto

Kærlig hilsen Trine

maj
26
fre
Livemusik: TM/Friborg
maj 26 kl. 7:00 pm
Livemusik: TM/Friborg

2 stemmer, 2 guitarer – live, levende og uden flter.

Klangbunden er slået an til unplugged vellyd i verdensklasse på Café Gaya. Mathias og Torsten leverer et velvalgt udpluk fra den nyere ende af den danske sangskat. Der vil med garanti være møder med både klassikere og nye sange.

Syng med når dine gamle og nye favoritter leveres med harmonisk sang og strengelir – og nyd den ægte spilleglæde i top-professionel indpakning.

TM/Friborg er det nye soundtrack til din fredag aften – don’t miss it!

maj
27
lør
Sjælens rejse Cafe Gaya, 1. sal
maj 27 kl. 10:00 am – 12:00 pm

Jeg hedder Line Emilie, og jeg skriver bøger om Sjælens Rejse. Jeg skriver disse bøger fra min sjæl med en kontakt til altings visdom – men også fra mit menneskevæsen. Jeg er en gammel sjæl i en yngre krop, og jeg er her for at videregive min visdom til dig.

Denne lørdag inviterer jeg på en workshop, hvor jeg læser op fra mine bøger omkring den rejse, vi alle er på – SJÆLENS REJSE – og hvordan vi forener det menneskelige med det sjælelige.

Jeg inviterer også på kropsterapeutisk- og sjælelig træning, hvor vi kommer ind i kroppen og forløser nogle af de ting, der har sat sig.

Slutteligt lægger jeg op til en debat, hvor vi kan tale om, hvad det rører sig i os, og hvor vi hver især er på netop vores rejse. Jeg kommer også gerne med individuelle beskeder til dig omkring dit næste skridt på din rejse. Tag de spørgsmål med, du ønsker at få besvaret.

Hvis der er rum til, demonstrerer jeg også meget gerne den måde, jeg behandler og forener kroppen og sjælen på.

Maks antal personer: 12
Tilmelding: kontakt@lineemilie.dk
Betaling: Du betaler det, du kan, eller vil.

Jeg glæder mig til at møde dig.

I kærlighed fra mig til dig,
Line Emilie

jun
2
fre
Livemusik: Minka Hoist
jun 2 kl. 7:00 pm
Livemusik: Minka Hoist

I flere år nu har den amerikanske digter Minka Hoist – alias Misha Hoekstra – brugt sine kreative kræfter inden for folk-rocken. På denne aften præsenterer han et par kort sæt af sine tekstmættede sange, som han synger med en stemme, der kan minde om Neil Young på hans mest sårbare. Rige på metaforer og listige rim beskriver han lynslag og bisættelser, ensomhedens boble og kærlighedens afsked, en verden på en snor og hvad gik igennem hovedet på dem, der stemte Trump ind.

http://minkahoist.com
https://youtu.be/UOeBFCWsroo

jun
3
lør
Vestergadefest: Robert Snider
jun 3 kl. 7:00 pm
Vestergadefest: Robert Snider

Singer songwriter Robert Snider er et talent som er værd at stifte bekendtskab med. Hans varme og indsmigrende stemme klæder hans iørefaldende melodiske sange. I september 2016 udgav Robert sin debut EP ”Little Things” som online udgivelse. Ep’en blev anbefalet af Aarhus Upcoming og modemagasinet Euroman.
Musikblogger.dk skrev blandt andet følgende: ”Popmelodierne er skåret i granit.
Udgivelsen er sikker pop med gennemarbejdede tekster og sikre melodier som nok skal fange på en sommerdag”.
Robert har mere end 100 koncerter under vesten og spillesteder som fx Musikhuset Aarhus, Samsø Festival og DK4’s Danskpoptalent, er blot nogle af de steder Robert har lagt vejen forbi.

https://www.facebook.com/RobertSniderDK/

https://soundcloud.com/robertsnider

https://www.youtube.com/channel/UC50yBBwfQMhe6RyQwmL6PPQ

jul
14
fre
Aarhus Jazzfestival: Thief On The Roof
jul 14 kl. 7:00 pm
Aarhus Jazzfestival: Thief On The Roof

Thief On The Roof er en ny fremadstormende guitarduo der udforsker en eklektisk blanding af musikstilarter i deres kompositioner.

Kirsi Tilk er en estiskfødt, klassisk skolet guitarist. For nogle år siden vendte hun sit fokus mod folk/verdensmusik og flamenco.
Sune Pors er vokset op med rockmusikken, opdagede senere jazzen, og har lært sit håndværk i utallige bands og som sideman for forskellige danske og internationale kunstnere.
Som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium blev de venner og kombinerede deres store musikalske viden indenfor hver deres felt i en vidtfavnende guitarduo i foråret 2015.

På trods af dybe rødder i deres respektive musikalske arv, har Thief On The Roof udviklet en personlig lyd der overskrider grænser og traditioner. Deres musik er fyldt med humour, men samtidig stor dybde og følsomhed. Den er rå og kantet, men samtidig kompleks og farverig.

En koncert med denne spændende duo kan gå i en hvilken som helst retning. Deres repertoire har inkluderet forskruede romantiske guitarværker, malaysiske folkemelodier, improviserede lydkollager og flamencostandarder vendt på hovedet.

Duoen er ikke blot ude efter at åbne musikalske grænser, men også nationale og kulturelle, og de sigter imod at spille internationale koncerter, og inkorporerer folkemusik fra hele verden.

 

Hør dem her:

 
Kirsis hjemmeside:
 
Sunes hjemmeside:

Tilmeld dig Cafe Gayas nyhedsbrev

  • Få nyheder om events
  • Få opskrifter fra vores køkken
  • Få tilbud

Cafe Gaya - Økologi og friske råvarer